Reviews

REVIEWS

On the album: Mazur/Lundin/Bai: Maluba Orchestra (Stunt Records 2019)


“So beautiful! That is the Maluba Orchestra...this is a wonderful group of musicians”.  

                                              - Iggy Pop, Iggy Confidential, BBC Radio 6, UK, dec 2019 


“…Over the course of three years, this Danish ensemble has evolved an idiom all of its own, in which improvisation and composition live happily together. It can switch from wild freedom to disciplined accuracy in an instant and generate a fiery rhythmic drive. All this comes to the fore in Kasper Bai’s three-part piece Marcology. Not only is it exciting and full of surprises, it also amounts to a technical tour de force by all concerned”

                                           - Dave Gelly, The Observer/The Guardian, nov 2019

 

“There’s something swinging in Denmark, as this disc attests… “Marcology” has rather spacious moments but several stirring ones as well as discretely noisy (in the best way) solos. Amid some stormy arrangements there are elegantly (Ellingtonian, even) stated passages—it’s delightfully disorienting”.

                                           - Mark Keresman, New York City Jazz Records, feb 2020


“…So ist auch Marcology angelegt wie ein Film mit harten Schnitten. Von rockiger Gitarre, über ein expressives Trompetensolo, markanten Basslinien, bis hin zu einer gebrochenen Swingmelodie am Schluss. Marcology ist das spannendste Stück des Album…Das Maluba Orchestra hat die Klangfülle einer Big Band und die Frische einer jungen Kleinformation”.

                                           - NRW Jazz DE, jan 2020 

 

“…Her er den - i dette selskab - mindre kendte og yngre Kasper Bai, en sand vildbasse. Det over 11 minutter lange nummer Marcology part I-III er en hyldest til den franske guitarist Marc Ducret, der som Ducrets musik er aldeles vilter og temperamentsfuld”.

“…Maluba Orchestra er meget let at holde af, når man som jazzfan sætter pris på nye originale og udfordrende kompositioner der får musikene til, at vise deres bedste sider frem”

                                           - Niels Overgaard, Jazznyt.dk, august 2019

 

“…først og fremmest kan man konstatere, at det swinger som bare pokker, gør det. …I det hele taget er det på mange måder et lidt magisk ensemble.

                                           - Henrik Palle, Politiken, sept 2019

 

“…Forestillingen er rig på variation - fra meditative spor til det komplekse, det melodisk enkle, og de store arrangementer for bigband - til den eksplosive antændelse af disse forvandlingskugler. Fremhæves kan Lundins Circling Back og All Is Well That Ends Well med afsæt i et værk af Bach, Bais Marcology og Mazurs Vibe”

                                           - Martin Lai, Jazz Special, nov 2019

 

“…Man fornemmer, at Mazur, Lundin og Bai er et godt match. At deres musikforståelse, kunstneriske præferencer og teknikker harmonerer, og at de deler interessen for det nye, uprøvede, originale. Sammen har de skrevet og arrangeret al materialet. Og dét med betydelig troværdighed og tyngde”.

                                           - Ivanrod.dk, juli 2019

 

“…Her er alle likestilte, og vi får en helhetlig plate, hvor komposisjonene står i fokus, og hvor den enkelte solist ikke er like viktig. …men det er tydelig at saksofonist Frederik Lundin, med sine mer intrikate komposisjoner, og gitarist Kasper Bai gjerne vil ha noe han skulle ha sagt i sammenhengen, for i for eksempel tredjesporet, «Marcology Part I-III», Bai gjøre det hele til en rocka happening med en fin solo.”

                                           - Jan Granlie, Salt-peanuts.eu, aug 2019

 

…”Das vom Kaspar Bai komponierte “Marcology Part I-III“ stellt sich zum Beispiel als eine beeindruckende Zurschaustellung des Gitarristen dar…Denn die innovative Gestaltung jedes einzelnen Songs, inklusive engagierter Soli diverser Instrumentalisten, und die verschiedene Grundstimmung, von freien Jazz-Momenten über ruhig fließende Passagen bis hin zu groovender Fusion, verspricht ein kleines Hörabenteuer ersten Ranges voller schöpferischer Energie, sowohl von den drei Schöpfern, mit der filigran virtuos und einfallsreichen Perkussionisten Marilyn Mazur, dem ausdrucksstarken Lundin am Saxofon und dem Rock-orientierten Gitarristen Bai, als auch den übrigen Musikern”.

                                           -Wolfgang GIese, Musikansich.de, sept 2019

 

“…Kasper Bai befasst sich in der elfminütigen Suite „Marcology Part I-III“ mit dem rauen, Polyrhythmik, Free und Metal-Sounds verbindenden Gitarrenstil Marc Ducrets…noch ein Beispiel für die Vielfalt der Einflüsse auf das Maluba Orchestra. Dass trotz alledem eine äußerst homogene Klangwelt entsteht, spricht für die Klasse der dreizehn Musikerinnen und Musiker.”

                                           - Werner Stiefele, Rondomagazin.de, sept 2019

 

“…Das Album ist ein abwechslungsreicher Parcours eigensinniger musiksprachlicher lnspirertheiten, die vom großen dänischen Jazzorchester großartig gespielt werden”

                                           - Concerto.at, okt 2019

 

“…Die Stücke der drei Band eader sind abwechslungsreich. “Marcology Part I-Ill" von Kasper Ba enthält zum Beispiel extrem wilde Gitarren und viel Energie, da fungiert das Ensemble wie eine Rockband. Lundins und Mazurs Stücke geben andere Vorgaben. Die Klangskala - von Geräuschen bis hin zu traditionelleren Bandsounds in beeindruckenden Bläsersätzen und brillanter Rhythmusgruppe - packt den Zuhörer von Anfang an”

                                           - Angela Ballhorn, Jazz´n´More, Scweitz, nov 2019


To listen to this album is to take an interesting walk along a cool, north beach, discovering beautiful pebbles and rounded glass on the way – each one unique and surprisingly different from the last. …There is room even for some Moomins here (isn’t there always room for some Moomins?) – via the quirky, engaging percussion and flutes of Bai’s Hattifnat.                    

                                           - Maddy Shaw, Jazzviews.net, UK, feb 2020


...Maluba Orchestra är ett riktigt spännande band som har hittat en egen väg vid sidan av det traditionella storbandsformatet och gör något nytt av jazz i stor ensemble. Vågar vi hoppas på en Sverigeturné framöver?”

                                          – Rasmus Klockljung Lira, SE, nov 2019


On Maluba Orchestra Live:


Om Maluba Orchestra, live på Aarhus Jazzfestival, 2018

Det blev et par forrygende og fascinerende timer i selskab med Maluba Orchestra, et usædvanligt sammenrend af nogle af de bedste fra den danske jazzscene…Den var mættet med fine detaljer og dynamisk musikalitet, der varierede fra det meget pågående, voldsomme til lyriske passager og elegante samspil lagt i hænderne på dele af bandet….

Der blev lagt ud vildt og pågående, og fra start var noget af det bedste Kasper Bais komposition inspireret af den franske guitarist Marc Ducret. Der var skævt og vildt guitarspil suppleret af næste traditionel bigbandlyd. Også hans kompositioner inspireret af Baskervilles Hund (Fredrik Lundins, red.) og Mumi-universet var rigtig godt tænkt og arrangeret…Det var storslået, fængende og livgivende.

  • Lars Borup, Jazzfest.dk, juli 2018

 

Om Maluba Orchestra, live på Copenhagen Jazzfestival, 2018

Torsdag den 12. juli gik turen til Skuespilhuset, hvor 13 blandt de bedste danske jazzmusikere fra den “voksne” generation var på scenen under navnet Maluba. Der var fuldt hus, og var man så uforsigtig at trække tilbage til bare ved indgangen for at indtage væske, blev man ikke “lukket ind” igen, før nogen forlod koncerten. Det var der af gode grunde ikke mange, som gjorde… snart blev den velsignet varierede og originale musik - kreeret af perkussionisten Marilyn Mazur, træblæseren Fredrik Lundin og guitaristen Kasper Bai - overbevisende afleveret. … Forventningerne til Malubas kommende koncerter og en pladeudgivelse er derfor skyhøje.

-   Cim Meyer, Jazz Special, sept 2018.

 

Om Maluba Orchestra, live på Copenhagen Jazzfestival, 2017        

“…Kasper Bai bød på aftenens måske mest besættende stykke, tre-trins-raketten ’Marcology 1-3’, et cadeau til den franske eksperiment-guitarist Marc Ducret. Der var kant i Bais lead-guitar, og første del var som en forret, let antydende og pirrende. Så kom hovedretten, storladen og med et heftigt beat fra Mazur og Emil de Waals slagtøj. Og polske Tomas Dabrowski slog sig løs på trompeten, mens Klavs Hovmans elbas trippede hårdt i bunden. Et djævleblændt effektivt break gav plads til en brysk Jesper Løvdal på barytonsax, og pludselig var hornsektionen nede i halvt tempo med en elastisk fornemmelse af Ellington, der ebbede ud i store, mørke klange. Hvor klæder det Bai at lave noget vildt og fyrigt.

…det var på alle måder en engagerende lytteoplevelse, som ganske enkelt er noget af det bedste, jeg overhovedet har hørt under dette års jazzfestival”.

- Christian Munch-Hansen, Politiken, juli 2017

 

On "Komposium" w. The Orchestra (Live):


Om Komposium m. The Orchestra, live på Louisiana Museum of Moden Art, Humlebæk 2017

“…Det samme kan siges om aftenens mest overbevisende komposition, Kasper Bais ’Pico’, der trods sit afdæmpede præg var et præcist komponeret og dirigeret stykke, skarpt både klangligt og rytmisk, og med plads til dynamik og soli af tenorsaxofonist Lars Møller og guitarist Thor Madsen”.

- Christian Munch-Hansen, Politiken, oktober 2017

 

Om Komposium m. The Orchestra, live på Copenhagen Jazzhouse, Kbh 2016

”…Det rådede guitaristen Kasper Bai Andersen til dels bod på med sin kammermusikalsk prægede ’Berlin No. 1’, hvor klarinet, fløjter og piano havde vigtige roller og gav visse associationer i retning af Gil Evans. Denne komposition udgjorde en af aftenens fineste stunder. Og naturligvis fik den det sidste løft med Peter Fuglsangs fremragende klarinetsolo”.

                      - Christian Munch-Hansen, Politiken, juni 2016

 

Om Komposium m. The Orchestra, live på Kvarterhuset, Kbh 2014

“Den 40-årige Kasper Bai Andersen demonstrerede sin erfaring med arrangement med det islandsk inspirerede tonedigt ’Skaftafell’, en klangligt smuk rejse i stemninger med blød messing og dramatiske udbrud, måske med glimt af Smetana og Carl Nielsen”.

- Christian Munch-Hansen, Politiken, november 2014

 


On Kasper Bai: Af Samme Slags (Target Records 2015)


“Og med den nye plade sætter Bai to tykke røde streger under, at han er en af vor tids moderne vise-troubadourer.

Jeg har tidligere sammenlignet Kasper Bai med moderne humorister som digteren Benny Andersen…Og den nye plade bekræfter Bais humoristisk-legende omgang med det danske sprog og den moderne virkeligheds emner...de stort anlagte sange, der er melodiske uden at være hitlisteorienterede, er med til at give ordene en musikalsk opstramning, så teksternes egen musikalitet fremstår tydeligere. Med Af samme slags cementerer Kasper Bais status som en af de spændende, moderne troubadourer, som man bør holde øje med, hvis sangteksterne betyder noget for en i musikoplevelsen. Og så stikker det musikalske udtryk ud fra den store middelstrøm i moderne populærmusik – og det er et ekstra plus. Hermed anbefalet”.

                      - Capac.dk, 2.6. 2015

 

"…Med ferm hånd inddrager Bai virkemidler fra jazzen som stimulerende krydderi: Swingende brass-power, Bais egne korte, fræsende guitarsoli og en formildende grumset lyd i det Hollywood-agtige svulmende Budapest-orkester. Men på toppen af det hele er det Bais finurlige tekster og vokalt-ironiske fremføring som forvokset, fejlslået teenager (genhør Søren Kragh-Jacobsen i 1970erne) eller grumt-manisk desperado (genhør Troels Trier i 70erne), som er produktets ærinde…suveræn, frigjort rytmik og perfekt diktion i tekstbehandlingen…”

- Bjarne Søltoft, Jazz Special, 2015

 

”Denne her sag er ikke noget, man bliver præsenteret for hver dag…Kasper Bai skriver det, mange tænker, men holder for sig selv..Det er ikke tom snak, der lires af her. Når man er ung mand og knald- forelsket i en kvinde, så er hendes kæreste, som hun forguder, naturligvis en idiot - især når han fører sig frem på den selvfede måde… Åbningsnummeret, »Teflonmanden«, er med symfoniorkester og fulde gardiner. Herligt.”

- Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis, 6.5. 2015. 

 

“Kasper Bai er ikke kun sanger og guitarist. Han er også flittigt brugt som strygerarrangør af andre kunstnere. Det høres også på det nye album, hvor han bl.a. bruger et 74 mands symfoniorkester på pladens første nummer, Teflonmanden. Kasper Bai har altid været tiltrukket af de teatralske virkemidler, som han i dette tilfælde giver et massivt testosteronskud med helteblæsere og filmiske strygere. Ud over hele pladen har Bai dryppet en række vellykkede blæserarrangementer.”

- Jazznyt.com, maj 2015

 

“Kasper Bai er ikke bare en habil komponist og musiker, han er også en uhøjtidelig ditto. Det fornemmer man meget klart, når man lytter til hans mærkværdige album, Af samme slags. Musikken befinder sig midt imellem spoken word, poetry slam, klassisk musik, symfonisk rock og dansk folkpop”

- Ivanrod.dk, maj 2015

 

“…Hans konservatorieuddannede baggrund kommer det anderledestænkende album til gode med dramaturiske arrangementer som et helt orkester, der gør oplevelsen til noget helt specielt…Højdepunkterne er den selvbenægtende sang “Teflonmanden”, den buldrende “Igen” og flirtduetten med sangeren Amalie Riis på “SMS-udveksling”.

  • Randers Bibliotek, december 2015

 


On Kasper Bai: En Udmærket Ordning (Red Hill Records 2012)


"Nyskabende tekster helt nede på jorden"  “Lyrikken er En udmærket ordnings helt store force, men den holder til gengæld også hele vejen... I løbet af pladen får Bai opbygget et persongalleri af navnløse individer med så genkendelige træk, at det kan være svært ikke at rødme. Men selvom, eller måske netop fordi, man kender alle personerne (især fra sig selv), kan det være svært ikke at ville høre mere. Man ønsker, at historien, der i øvrigt har en lækker instrumentaldel, skal fortsætte efter 11. nummer. Kasper Bai har vist gjort det igen”.

- Lydtapet.dk, juni 2012

 

“Kasper Bais album En udmærket ordning indskriver sig på smukkeste vis i lang tradition af troubadurer – eller på dansk: visesangere – der går tilbage til folkevisens anonyme fortolkere...En Svante anno 2012....Bai er sin egen – og sammen med sine backingmusikere finder kunstneren et varieret, eklektisk musikalsk udtryk...Og det hele sikres en stor grad af variation og fascination via fornemme arrangementer...Selv om pladen i høj grad appellerer i kraft af sine visetekster, så er det – heldigvis – også en plade, der kan lyttes for musikken alene”.

- Capac.dk, oktober 2012

 

“…Hans charmerende hverdagstekster om feks. noget der går i stykker på nummeret Reparation er en lille perle, ligesom Naturvidenskabelig romance og Heidi...mennesker som han beskriver så levende, at jeg også føler at jeg kender dem...Stilen rumsterer omkring den enkle fine visemelodi og minder på ingen måde om andet på den danske musikscene anno 2012. Det er både modigt og originalt”.

- Jazznyt.com, juni 2012

 

On Kasper Bai Live at Aarhus Jazz Festival (2009)


"Befriende Bai - En slags nordjysk kloning af Woody Allen og Frank Hvam hyldede den bløde mand med troubadourjazz". Alene – med sin smækre Gibson-guitar på maven – skønsang og skønspillede Bai bl.a. om den moderne, bløde mands trængsler. Uden tvivl med inspiration fra hans eget midt-30´er-liv. Forestil dig en visesanger fra 1600-tallet, men med en jazzspade i stedet for en lut...det var faktisk befriende morsomt. Og vi var i hvert fald et par af hankøn, som nikkede genkendende til pointerne i teksterne".

- jazzfest.dk, juli 2009


On Cordelia: At the Pink Pony (Your Favourite Jazz 2009)


...”må betegnes som et af efterårets mest ambitiøse indslag på den danske jazz-cd-himmel - eller i hvert fald i dens udkant. Og ambitionen bærer frugt. Med Stinne Henriksens stemme og store dramatiske talent som guide ledes vi rundt i et univers af forskelligheder, som musikerne med guitaristen m.m. Kasper Bai i spidsen alle synes at beherske... Forførelsen ligger nok mest i Henriksen (fire af hende) & Bais (seks af ham) ti sange, som ganske vist også, hver for sig, kan betegnes som pasticher, men hvis rundtur mellem dansk og engelsk og mellem det burleske og det usmykket inderlige alligvel bevæger - som en slags filmmusik til vores egne indre stumfilm. Og dertil kan denne anmelder ikke undlade at lade sig bevæge over så megen og så bred musikalsk viden og talent samlet på én gang”.


- Peter H. Larsen, Information, 23.9.09

 

...”Stinne Henriksens overlegne vokalregister giver virkelig liv til Kasper Bais knivskarpe lyrik, alt imens strygerkvartet og rytmesektion får både solskin og koksgrå skyer til at glide forbi lytterens indre øje. ...Det er hævet over enhver tvivl, at Cordelia behersker en lang række genrer uden at ryste på hånden. De formår elegant at gå fra et nummer til det næste med et næsten umærkeligt skifte i intensitet og betoning...På sine egne præmisser er “At The Pink Pony” et helstøbt og uhyre velspillet album”.

- Christoffer Hillgaard Pedersen, Geiger.dk, september 09

 


…”Og hvad deres nyudsendte CD bekræfter, så er det folk, der kan deres kram, og som er besjælet af kreativitet og originalitet. …Her er efterklange af »klassisk« kabaret og music hall og dejligt indsmigrende melodilinier med tilhørende underfundige engelsksprogede ord. Overraskende!”

- Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende 27.08.09

 

"Fandenivoldsk omgang med stilelementer...Første nummer, 'The Circus is Back in Town', og coveret, der syner af rodeo og kabaret, slår tonen an for et projekt, der vil være skævt, inderligt og upoleret....”Det er en verden med sangeren Stinne Henriksens ekspressive stemme i centrum understøttet af arrangementer, der lægger sig ret præcist i en del forskellige genrer - en ad gangen. Det fungerer allerbedst i tyste ballader som 'Stalactite', hvor strygekvintetten blandt de ni musikere får lov at lægge en sprød bund under sangen, eller i 'Second Hand Store', hvor den skramlende melankoli bliver vedkommende af et upoleret, avantgarde arrangement med papir klemt ind mellem klaverets hamre og strenge”. 

- Henrik Friis, Politiken 17.09.09

 

…”en kabaret-agtig, underfundig og ofte manieret form for kammerjazz/folk/pop, som pludselig kan afløses af hudløse ballader som eksempelvis Stalactite eller Second-Hand-Store. Centralt i lydbilledet står de to frontfigurer – sangerinden Stinne Henriksen og guitaristen Kasper Bai (de to har skrevet samtlige numre) – men også de fem strygere, som stærkt er med til at understrege forbindelsen til både det klassiske og til kabareten. Meget kendetegnende er musikkens ypperste kvalitet uhøjtideligheden. Det her er faktisk sjov (om end også alvorlig) musik!”

-  Ivan Rod, Gaffa 04.09.09

 

“Cordelia debutterede i 2004 med et album, der høstede mange anmelderroser for sin særegne karakter, Stinne Henriksens karismatiske stemme og guitaristen Kasper Bais let besynderlige kompositioner…På den nye plade er Stinne Henriksens stemme igen i front og Bais kompositioner leveres smukt indfølt af Kirsten Riis-Jensen, Emil Carlsson og Morten Møller og Sofia Olsson på stryger-instrumenter…Stinne Henriksens stemme er bandets trumfkort og så naturligvis den frodige musikalske rigdom Bai skænker af.

- Peter Tougaard, Jyske Vestkysten, august 2009

 

“Feks. er titelnummeret At the Pink Pony en forrygende tour de force på en westernsaloon, der er flyttet ind på en parisisk cafe, med en indladende Stinne Henriksen i den vokale front, tilføjet banjo og strygere…Det er meget betegnende for pladen der bærer præg af, at være helt sin egen. Den ligger ikke under for evt. musikalske modeluner. Men fremstår alligevel meget nutidig i udtrykket…Komponisten og orkesterlederen Kasper Bai skal roses for det musikalske mod han udviser ved at søsætte en nonet med fire strygere, der i den grad bruges til at udforske og udvikle musikken”.

- Jazznyt, 12.08.09

 

...”The band's Shakespearian reference is no coincidence. Cordelia is as musically complex as her literary creator and the ambiguous musical landscape of Pink Pony, which spans the manic and tranquil, manages to be both thoroughly entertaining and artistically satisfying.”

- Allaboutjazz.com dec 2009

 

”Das neunköpfige Musikerkollektiv um die Sängerin Stinne Henriksen und den Gitarristen Kasper Bal weiß sehr genau, was sie wollen: modernen Jazz mit einem "gewissen Etwas", mit einer besonderen Note. Erstklassig gespielt und sauber arrangiert. Trickreich werden auf den zwölf Titeln von "At the Pink Pony" Ecken und Kanten eingebaut, sodass jedes Stück seine eigene Note bekommt und sich von den anderen abhebt”.

- jazzdimensions.de, 2010

 

“Den uregerlige skandinaviske nonet er nu ude med deres anden cd – et farverigt circus-album , der emmer af musikalsk overskud, skøre indfald og billedskabende musik. Her er inspiration fra klassisk, jazz, folkemusik og tango m.m., og bandet har en dejlig teatralsk sans”.


- Marcus Winther-John, Musikeren, Februar 2010

 

...”Guitarist Kasper Bai er en yderst habil, gedigen og grundig arrangør (som tillige kan spille en proper bop-guitar, når det kommer over ham)”


- Jakob Østergaard Nielsen, JazzSpecial 2009

 

On Cordelia, Live at Aarhus Jazz Festival 2005


…“One of the most impressive things about Cordelia was guitarist Kasper Bai simultaneously playing and conducting various members through setions often entirely improvised with a series of classical-style builds and drops, supplemented by experimental sound...”

 - Mark Sabbatini, Allaboutjazz.com, 2005

 

On Cordelia: Cordelia


...det er en fryd at følge hovedkomponisten Kasper Bai´s eksistentielle genvordigheder i sørgmodige sindsbilleder som "What if I Can´t Be Happy" og "Sadness Without Reason". Det er en meget flot debut fra et meget specielt band”.

- LineOut, 2004

 

“Cordelias udtryk er på en gang følsomt, underfundigt og frembrusende”.

- Ivan Rod, Gaffa, 2004

 “Det er en bemærkelsesværdigt vellykket debut, den århusianske ni-mands-gruppe, Cordelia, har skabt...Gruppens medlemmer har selv skrevet det meste af det velfungerende materiale med guitaristen Kasper Bai som den flittigste bidragyder. ...Det er både forfriskende og overbevisende”.
                      - Christian Munch-Hansen, Netmagasinet Flix, 2004

 

On Aggerbæk Orchestra: Heartbeat


“…Nu er det med et fuldt orkestreret set up, hvor Kasper Bai har arrangeret strygere og blæsere så det bliver en helt ny oplevelse….Der er N'awlins stemning på nummeret New Orleans, hvor Peter Marott får en hovedrolle med trompeten. Der er swingpjatteri på nummeret I will forget. Der er tilbagelænet jazzpop på Waterfall med Aggerbæk i duet med Sofie Christensen, nattetændt saxofon fra Anders Bast og kromatisk mundharpe fra Alexander Kraglund….Den musikalske ledsagelse er et triumftog. Den er afvekslende og mesterligt skåret. Kasper Bai har en fin fornemmelse for, at bruge de enkelte instrumenter…Heartbeat er et meget anbefalelsesværdigt album!”

- jazznyt.com, 2013

 

“Danmarks beskedne svar på Jeff Buckley gør det godt på begge album. Så godt, at begge Heartbeats – som findes samlet på en dobbelt-lp – må anbefales. Selv finder jeg dog, at udgaven med den store konstellation repræsenterer et skridt op ad stigen….Konceptudviklingen har simpelthen resulteret i et smukt folk-album med en vokalt og instrumentalt fint afbalanceret klang og tyngde”.

- Ivan Rod, Gaffa, 2013

 

On Aggerbæk: My Oh My


"… meget afvekslende og flotte arrangementer af Kasper Bai, der spiller guitar i Aggerbæks orkester og viser sig at spænde musikalsk vidt med både gypsyinspiration og renlivet rockende indsatser. …stemmen spiller fint op til den meget billeddannende musikalske baggrund, der giver sangene et stort og helstøbt udtryk…Eksempelvis er strygerne administreret med klædeligt mådehold, så man får den rette filmmusikalske stemning, uden at der går Disney og Hollywood i den…Charmerende og absolut indtagende".

- Henrik Palle, Politiken 3.12.09

 

“Konceptet spænder over mange vinkler, farver, fra det enkle folk/blue til det mere svulmende med fuld bemanding og ekstra strygere...Læg mærke til Aggerbæk, Kraglund og også Kasper Bai, der har arrangeret så flot”

-Henrik Wolsgaard-Iversen, Jazz Special dec. 2009

 

“… En blanding der fungerer godt. Ikke mindst pga det yderst velspillende orkester, der bl.a. tæller Århus-kendinge som Ole Visby (sax) og Kasper Bai (guitar). Sidstnævnte står i øvrigt for arrangement af horn og strygere, hvilket er gjort med meget fin fornemmelse for orkestrets lyd og besætning…Elegant og overbevisende”

- Thomas Bjørnsten, Århus Stifttidende 10.11.09

 

“… Akustisk guitar og strygere er den perfekte musikalske underlægning til det bittersøde nummer.

…My oh my er en meget anbefalelsesværdig plade, der bør hidkalde opmærksomhed fra jazz- og singer/songwriterlyttere, med sans for stor kvalitet.”

- Jazznyt.com, 2009

 

Om Live Foyn Friis with Strings:


“Strygerarrangementerne står Kasper Bai for…Strygerne føjer udvidende fylde og bredde til Live Foyn Friis’ smukke sangunivers. Det er en betagende plade, hvor sange som Can you live, Dementor og Sailing er store fornøjelser”.”

- jazznyt.com, 2015

 

---“instrumenteringen med en meget overbevisende rytmegruppe – I nogle numre forenet med en strygekvartet I fine, ikke overlæssede arrangementer af Kasper Bai, og ikke mindst Foyn Friis’ inciterende stemme…Lady Light er et eksempel på, hvor fornemt rytmegruppen og strygerne finder sammen…Genrerne flyder sammen I et samlet, særegent udtryk, der ikke ender som et kludetæppe, men er et konsistent og overbevisende bud på, hvordan rytmisk musik anno 2014 lyder”.

- Jakob Hassing, Jazz Special, oktober 2014

 

“…Når så bandet og strykekvartetten er utrolig godt sammenvevd, så forlanger jeg ikke så mye mer. Hva slags bås skal så dette plasseres i? For min skyld absolutt ingen - kategorien god musikk holder mer enn lenge for meg.”

- Tor Hammerø Blogg, 2015

 

On Järv: Järv


En interessant ung dansk gruppe med det nordskandinaviske rovdyr, jærven, som musikalsk symbol og maskot. Indbydende med blød pels, men også med et farligt bid. … en musik, bevæger sig fordomsfrit mellem gennemkomponerede passager og spontan musik, der kan eksplodere i temperament og aggression. Gruppens lyd er spændende med kombinationen af akustiske blæsere og knasende, grumsede elektriske instrumenter. Rytmisk distinkt nutidsjazz med banjo, Monk, slavisk folkore og mange andre ingredienser…

- Christian Munch-Hansen, Information 11.09.06

 

"Jærv beskriver selv deres musik som både blød & nuttet og vild & voldsom. Det er nu mere de bløde kattepoter og balladerne, der står stærkest tilbage efter endt lytning…Det gør bestemt ikke Järv til et uinteressant bekendtskab. for musikken er både fantasifuld og søgende… I hvert fald sætter debutudspillet sit helt eget, særlige fodaftryk"

- Tine Godsk Hansen, DR.dk, 2006

 

“…Der bliver på Järv leget, udforsket og spillet, og det er forfriskende, at et orkester tør kaste sig ud i det frie rum, hvor alt kan ske – og hvor alt er tilladt…”

- Basunen, 2006

 

On Järv, live at Bent J, Aarhus, 2004


“…Nummeret lagde et godt grundlag for at arbejde sig videre til “en rimelig glad, men også lidt vemodig forårssang”. Her var det så guitaristen Kasper Bai, der selv havde skrevet nummeret, der udviste formidabel indlevelse i sit spil…Det er imponerende af Järv vover sig ud i de vilde eksperimenter og endog med rigtig gode resultater…Det er tydeligt at Järv har kæmpe talent. Alle medlemmer i bandet figurerede som komponister og de frembragte et fantastisk sammenspil. Godt gået drenge!”

- Soundvenue, 2004

  

Om opførelse af Vokseværk for Jysk Ungdoms Symfoniorkester m. kor og solister, Musikhuset Aarhus 2004


“Barnet Oluf forsvinder, manden bliver tilbage. Sådan er det ikke i "Elverskud", men derimod i "Vokseværk" - Kasper Bai musikalske og indholdsmæssige nydigtning af Gades klassiker…

Interessant var det, bl.a. fordi det viste en ung komponist med frodig fantasi, kompositorisk overblik og snilde færdigheder i instrumentationens kunst…Det beskedne drama i stykket om sønnen, der får vokseværk og trænger til at komme hjemmefra, ligger hos Bai først og fremmest i det instrumentale…Men velskabt var det, vokseværket, og vækstpotentialerne hos Kasper Bai til at få øje på”.

- Ole Straarup , Aarhus Stifttidende 05.05.2004