Kasper Bai solo project

On Kasper Bai: Af Samme Slags (Target Records 2015)


“Og med den nye plade sætter Bai to tykke røde streger under, at han er en af vor tids moderne vise-troubadourer.

Jeg har tidligere sammenlignet Kasper Bai med moderne humorister som digteren Benny Andersen…Og den nye plade bekræfter Bais humoristisk-legende omgang med det danske sprog og den moderne virkeligheds emner...de stort anlagte sange, der er melodiske uden at være hitlisteorienterede, er med til at give ordene en musikalsk opstramning, så teksternes egen musikalitet fremstår tydeligere. Med Af samme slags cementerer Kasper Bais status som en af de spændende, moderne troubadourer, som man bør holde øje med, hvis sangteksterne betyder noget for en i musikoplevelsen. Og så stikker det musikalske udtryk ud fra den store middelstrøm i moderne populærmusik – og det er et ekstra plus. Hermed anbefalet”.

                      - Capac.dk, 2.6. 2015

 

"…Med ferm hånd inddrager Bai virkemidler fra jazzen som stimulerende krydderi: Swingende brass-power, Bais egne korte, fræsende guitarsoli og en formildende grumset lyd i det Hollywood-agtige svulmende Budapest-orkester. Men på toppen af det hele er det Bais finurlige tekster og vokalt-ironiske fremføring som forvokset, fejlslået teenager (genhør Søren Kragh-Jacobsen i 1970erne) eller grumt-manisk desperado (genhør Troels Trier i 70erne), som er produktets ærinde…suveræn, frigjort rytmik og perfekt diktion i tekstbehandlingen…”

- Bjarne Søltoft, Jazz Special, 2015

 

”Denne her sag er ikke noget, man bliver præsenteret for hver dag…Kasper Bai skriver det, mange tænker, men holder for sig selv..Det er ikke tom snak, der lires af her. Når man er ung mand og knald- forelsket i en kvinde, så er hendes kæreste, som hun forguder, naturligvis en idiot - især når han fører sig frem på den selvfede måde… Åbningsnummeret, »Teflonmanden«, er med symfoniorkester og fulde gardiner. Herligt.”

- Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis, 6.5. 2015. 

 

“Kasper Bai er ikke kun sanger og guitarist. Han er også flittigt brugt som strygerarrangør af andre kunstnere. Det høres også på det nye album, hvor han bl.a. bruger et 74 mands symfoniorkester på pladens første nummer, Teflonmanden. Kasper Bai har altid været tiltrukket af de teatralske virkemidler, som han i dette tilfælde giver et massivt testosteronskud med helteblæsere og filmiske strygere. Ud over hele pladen har Bai dryppet en række vellykkede blæserarrangementer.”

- Jazznyt.com, maj 2015

 

“Kasper Bai er ikke bare en habil komponist og musiker, han er også en uhøjtidelig ditto. Det fornemmer man meget klart, når man lytter til hans mærkværdige album, Af samme slags. Musikken befinder sig midt imellem spoken word, poetry slam, klassisk musik, symfonisk rock og dansk folkpop”

- Ivanrod.dk, maj 2015

 

“…Hans konservatorieuddannede baggrund kommer det anderledestænkende album til gode med dramaturiske arrangementer som et helt orkester, der gør oplevelsen til noget helt specielt…Højdepunkterne er den selvbenægtende sang “Teflonmanden”, den buldrende “Igen” og flirtduetten med sangeren Amalie Riis på “SMS-udveksling”.

  • Randers Bibliotek, december 2015

 


On Kasper Bai: En Udmærket Ordning (Red Hill Records 2012)


"Nyskabende tekster helt nede på jorden"  “Lyrikken er En udmærket ordnings helt store force, men den holder til gengæld også hele vejen... I løbet af pladen får Bai opbygget et persongalleri af navnløse individer med så genkendelige træk, at det kan være svært ikke at rødme. Men selvom, eller måske netop fordi, man kender alle personerne (især fra sig selv), kan det være svært ikke at ville høre mere. Man ønsker, at historien, der i øvrigt har en lækker instrumentaldel, skal fortsætte efter 11. nummer. Kasper Bai har vist gjort det igen”.

- Lydtapet.dk, juni 2012

 

“Kasper Bais album En udmærket ordning indskriver sig på smukkeste vis i lang tradition af troubadurer – eller på dansk: visesangere – der går tilbage til folkevisens anonyme fortolkere...En Svante anno 2012....Bai er sin egen – og sammen med sine backingmusikere finder kunstneren et varieret, eklektisk musikalsk udtryk...Og det hele sikres en stor grad af variation og fascination via fornemme arrangementer...Selv om pladen i høj grad appellerer i kraft af sine visetekster, så er det – heldigvis – også en plade, der kan lyttes for musikken alene”.

- Capac.dk, oktober 2012

 

“…Hans charmerende hverdagstekster om feks. noget der går i stykker på nummeret Reparation er en lille perle, ligesom Naturvidenskabelig romance og Heidi...mennesker som han beskriver så levende, at jeg også føler at jeg kender dem...Stilen rumsterer omkring den enkle fine visemelodi og minder på ingen måde om andet på den danske musikscene anno 2012. Det er både modigt og originalt”.

- Jazznyt.com, juni 2012

 

On Kasper Bai Live at Aarhus Jazz Festival (2009)


"Befriende Bai - En slags nordjysk kloning af Woody Allen og Frank Hvam hyldede den bløde mand med troubadourjazz". Alene – med sin smækre Gibson-guitar på maven – skønsang og skønspillede Bai bl.a. om den moderne, bløde mands trængsler. Uden tvivl med inspiration fra hans eget midt-30´er-liv. Forestil dig en visesanger fra 1600-tallet, men med en jazzspade i stedet for en lut...det var faktisk befriende morsomt. Og vi var i hvert fald et par af hankøn, som nikkede genkendende til pointerne i teksterne".

- jazzfest.dk, juli 2009